Årets skolebyggeri skal for 8. år i træk kåres. I 2020 skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsøge at distancere hele fire, flotte folkeskoler. Dette er både nye og renoverede skoler. De 5 nominerede skoler er: Christianshavns Skole og Peder Lykke Skolen i København, Skolen i Bymidten i Helsingør, Lindbjergskolen i Herning, og altså Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Nohrcon har de seneste otte år sat fokus på nye, flotte og funktionelle skolebyggerier og læringsrum med kåringen af Årets skolebyggeri, og i endnu flere år med den årlige konference om fremtidens skole. Prisen skal være med at fremhæve de gode eksempler for at inspirere andre skolebyggere, der dermed kan lære af andres erfaringer og bygge bedre og mere fremtidssikret – og det er tydeligt, at årets kandidater har hørt godt efter i timen.

De nominerede projekter vidner nemlig om den høje standard, dansk skolebyggeri efterhånden har opnået, og de tendenser der for alvor er trådt igennem med et øget samspil imellem funktionalitet og æstetik – f.eks. ved afskaffelsen af klasselokalet til fordel for flerfunktionelle og aktivitetsbaserede læringsmiljøer, mere bevægelse og synergi imellem indbydende inde- og udearealer, integration med lokalsamfundet, bedre lyd- og lysforhold, samt brugerinvolvering og bæredygtighed som bærende byggesten. Skolerne har simpelthen fået det bedste udgangspunkt for at gøre læringen legende let.

En jury med udvalgte fageksperter har nomineret de fem flotte projekter for Nohrcon. Vinderen afsløres d. 15/6.

Tidligere artikelLille effekt af dyre radonkampagner: Byggemarked uddanner nu håndværkere
Næste artikelSolidt huskoncept bygger på langvarige forbindelser